Rideterapi

Heste er opmærksomme dyr, som har evnen til at læse menneskers kropssprog

De signaler vi giver, reagerer hesten på. Hermed opstår en forståelse for, at det vi udtrykker og signalerer, udløser en reaktion. Det styrker kommunikationen.

Vi bliver tydeligere i vores signaler og dermed mere bevidste om, hvad vi ønsker at sende ud.

Hesten kan aflæse klientens psykiske tilstand og kropssprog. Den kan skabe den fornødne balance for klienten og dermed opnå tryghed i samarbejdet.

Heste er flokdyr og derfor tilpasser de sig den situation de befinder sig i. Hesten evner, at være sammen i flok uden at stille spørgsmål og uden at dømme. Det gør samværet mellem klient og hest nærværende.

Terapien foregår altid en` til en`. Der arbejdes både på folden, i roundpen, i nærmiljøet og i skoven. Der arbejdes både ved, og på hesten.

Klienten bliver guidet til samarbejdet med hesten og bestemmer selv graden af udfordringerne.

Det er vigtigt at huske, at udvikling foregår med små skridt.

Udvikling foregår med små skridt
Individuel terapi